Thorsager er en hyggelig letbane-by centralt i Syddjurs. Byen, som har 1300 indbyggere, har både indkøb, skole og daginstitution i gå- eller cykelafstand.
Byen har et aktivt foreningsliv med både idrætsklubber, spejderforening og musikskole. Kort sagt, så er Thorsager en drøm for alle, der søger et sted med gode muligheder for leg, læring og fællesskab.
Byen er særligt kendt for at have Jyllands eneste rundkirke, en smuk historisk kirke, som kan ses fra den grund, hvor projektet Thorskær opføres.
Thorsager rummer mange skønne naturoplevelser med kort afstand til både skove, søer og det smukke kuperede terræn, som kendetegner Syddjurs. Fra grunden går der en hyggelig sti direkte ud i naturen, hvor der blandt andet kan findes en shelterplads tæt på.